Hvem er vi

Konvolut Danmark leverer konvolutter med og uden tryk i en høj kvalitet og i alle former, farver og formater. Vi har trykkerier i Avedøre og Hedensted, hvor vi trykker og leverer konvolutter fra. Vores konvolutter får vi fra egen fabrik i Oskarshamn, Sverige, som i dag er en af Europas mest moderne konvolutfabrikker, der teknisk set kan producere alle typer af konvolutter i store og små oplag.

Konvolut Danmark tilbyder også en produktlinje SkanPack, som leverer kreative og skræddersyede emballageløsninger. Hos os er alting muligt, og vi mener, at det handler om at tænke kreativt, være innovative, se mulighederne og omsætte disse til kvalitetsløsninger for vores kunder.

Konvolut Danmark er en del af InterMail-koncernen, som er et børsnoteret selskab. Vi er i alt 10 selskaber, der arbejder i Danmark, Finland, Norge og Sverige med forskellige former for kommunikation, både papirbaseret og elektronisk. Koncernen har udover konvolutfabrikation i Finland og Sverige et stort antal konvoluttrykkerier i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Markedesandelen inden for konvolutfabrikation og tiltryk er ca. 30%

I InterMail har vi to divisioner - Kommunikation og Konvolut. I Kommunikation tilbyder vi tjenester inden for posthåndtering såsom kuvertering, plastfoliering, DM-kampagner og forskellige IT-løsninger inden for relation- og dialogmarkedet.

Du kan med andre ord roligt henvende dig til InterMail, hvis du har brug for en helhedsløsning, både på vores store produktsortiment og rådgivning inden for DM-kampagner eller digital dialogmarkedsføring.

Du behøver kun én samarbejdspartner.